Nyheder om børnefodbold

REMA Fodboldskoledag i GGIF 19. september 2015

i kategorien Børnefodbold oprettet af Søren Andersen

Nu er tilmeldingen åbnet til REMA Fodboldskoledag. Med god tilslutning fra sponsorer er det lykkedes at lave et rigtig godt tilbud.

Arrangementet finder sted ved Lynghallen og spillere fra og med U5 (årgang 2011) til og med U10 (årgang 2006) kan tilmelde sig. Det er ikke et krav, at man spiller fodbold i klubben, for at kunne være med. Til gengæld er der sat en grænse på max 75 spillere, så det er en god idé at være hurtigt ude med tilmeldingen.

Tryk her for at gå til tilmelding

Carsten Brinch Larsen, der står for arrangementet, har skrevet følgende:

Så er tilmeldingen til REMA Fodboldskoledag kommet på plads. Det er nu muligt at gå ind på vores hjemmeside og klikke på Tilmelding (samme sted hvor I melder jeres spillere til træning) og tilmelde dem til dagen.

Når I tilmelder jer, skal I tilmelde jer ved den tøjstørrelse som jeres spiller skal have sit spillersæt i. Som tidligere skrevet så er det lykkedes os at finde nogle gode sponsorer til dagen, så det kan lade sig gøre at få prisen for deltagelse ned på 200 kr. For den pris får spillerne et spillersæt (shorts og t-shirt) og en fodbold. Desuden er der betalt for maden ved afslutningen af dagen.

Jeg håber at der er mange som vil tilmelde sig, så vi kan få en god dag med mange fodboldspillere på banen. For at være sikker på at vi har trænere nok, har vi valgt at sætte en grænse ved maks. 75 deltagende spillere og her gælder først-til-mølle princippet, så det er med at komme ind og melde til.

Forventningen er at spillere i U5 - U7 har en deltagende forældre med. For årgangene over vil det være frivilligt, men der skal være nogen som hjælper spilleren med at få sin frokost og andet praktisk.

Programmet for dagen er:

9.30                              Fælles morgenmad

10.00                            Træning

12.00 - 12.45                Frokost

12.45                            Træning

15.30                            Afgang til Stadion

16.30                            Afslutning med Grill

Hvis I har spørgsmål eller kommentarer, så skriv endelig.

Hilsen

Carsten Brinch Larsen